25. marts 2014

Oksehaler i rødvin og kogte kartofler


Her i weekenden lavede jeg denne skønne ret. Her følger opskriften.

400 gram oksehaler
1 løg
3 hvidløg
4 laurbærblade
2 gulerødder
1 persillerod
1 dåse flåede tomater
vand
sjat rødvin
salt
peber
lidt mel

Oksehalerne vendes i lidt mel og brunes af i lidt smør.
Gulerødder, persillerod, løg skæres i grove stykker og kommes i gryden.
Hvidløg, dåsetomater, laurbærblade og en sjat rødvin hældes ligeledes i gryden.
Der hældes tilpas meget vand i gryden til, at oksehalerne er dækket af væske.
Gryden skal småsimre i 3 timer eller til oksehalerne er møre i kødet.
De kogte grønsager moses i en si, og overskydende væde bruges til saucen, som lige koges op.
Retten smages til med salt og peber.
Til denne ret valgte jeg at servere kogte kartofler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *