16. maj 2011

Anmeldelse: Basilikumis med en twist

På Bryggen 11 ligger der en lille isbutik, der laver bemærkelsesværdig is som er meget meget lækkert.
Her forleden cyklede jeg forbi stedet for at smage deres basilikum is lavet på flødeis.
Da isdamen lavede kuglen blev jeg en anelse bekymret for at isen var for blød.
Det viste sig, at den var helt perfekt i konsistensen, den var hverken for bløde eller hård, og der stort set ingen iskrystaler i den.
Isen havde en kraftig smag af frisk basilikum og hint af lime. Den var en ualmindelig frisk i smagen, og den egner sig perfekt til lune sommeraftener.
Jeg kan kun anbefale stedet især, hvis du er på udkig efter noget lækkert eller vil prøve noget nyt.

Skriv en kommentar

10. maj 2011

Køb af fisk

Fisk og skaldyr indgår efterhånden som en fast del af kostpyramiden, hjulpet godt på vej af sushi, der går sin sejrsgang i de større byer. Sortimentet hos den lokale fiskehandler er nu så stort og kvaliteten så god, at de fleste forhandlere sælger fisk, der kan spises rå.
Supermarkedskæderne følger godt med, og har indenfor de seneste år udvidet deres sortiment med fersk fisk. Prisen og kvaliteten er dog en anden, og vil du gerne gøre lidt ekstra ud af det, så er turen til den lokale fiskehandler, de ekstra par 100 meter værd.

Skriv en kommentar

2. maj 2011

En sublim middag tilberedt med masser af kærlighed

Lørdag den 4. juni 2011 afholdes den eksklusive event Havets delikate tournedos hos Kong Hans Kælder.

Nu har du chancen for at møde og høre et foredrag med Michelin-kokken Thomas Rode Andersen, og efterfølgende spise en fortryllende middag tilberedt af ham.

Vi starter med et intimt foredrag hvor Thomas fortæller hvorfor hummeren er den råvare det inspirerer ham mest. Dertil får du en ganske unik indblik i hans passion, og hvad der gør arbejdet med kvalitetsråvarer fascinerende.

Som noget ganske enestående har Thomas sagt ja tak til, at sammensætte og tilberede en meget meget lækker middag, hvor hummeren er omdrejningspunktet.
Thomas har fået frie tøjler, så han vil tilberede hummeren på 4 forskellige måder. Men det er ikke BARE på 4 forskellige måder, han slipper kreativiteten løs og sender dig på en fortryllende rejse, hvor du får 4 forskellige unikke smagsoplevelser. Middagen rundes af med velsmagende oste og lækker dessert.

Skriv en kommentar

28. april 2011

Anmeldelse: Restaurant Pak-ka

På Vesterbro ikke så langt fra Halmtorvet ligger en kinesisk dim sum restaurant ved navn Pak-ka. De servere de lækreste sprøde og delikate dim sum af meget meget høj kvalitet. Blandt kinesere er denne restaurant meget populær, til frokost er restauranten pakket med kinesere og de kommer ikke på grund af indretningen.

I sidste uge besøgte jeg restauranten ved frokosttid, jeg bestilte 3 forskellige slags dim sum og fik serveret 3 stykker af hver.

Forårsruller med and
Yderst sprøde let parfumeret ruller. Anden var skåret ultra ultra fint, grønsagerne såsom gulerodsstrimler og finthakket selleri var snittet lidt grovere men stadig meget fint. Rullerne var let krydderet med en hint af ingefær og koriander. Der var en rigtig fin balance mellem råvarerne og krydderierne. Til rullerne blev der servet en saltet soja sauce der fungerede rigtig godt med rullerne.

Tigerrejer i rispandekager
I hver rispandekage lå der 3 store dampet tigerrejer. Tigerrejerne var perfekt tilberedt, de var sprøde, saftige og havde masser af smag. Det kræver sit håndværk at kunne tilberede tigerrejer til perfektion. Pandekagerne lå i en lavsaltet soja sauce og den fungerede rigtig fint med rejerne.

Dybstegte svinekødboller
Aldrig har jeg smagt så lækker en dybstegt dej. Dejen der var svøbt omkring svinekødsbollerne var meget let, luftig, sprød og havde en sødlig overflade. Indersiden af dejen var en smule klæg men det var helt perfekt. Svinekødet, svampe og gulerodsstrimler var hakket meget fint. Til svinekødbollerne blev der serveret en saltet soja sauce. Det skabte en fin balance.

Det er en restaurant som jeg kun kan befale på det varmeste, jeg skal helt sikkert besøge dem igen.

Læs mere om Pak ka her.

Skriv en kommentar

24. april 2011

Event: Mød den kendte Michelin-kok Thomas Rode Andersen

Lørdag den 4. juni 2011 afholdes eventen “Havets Havets delikate tournedos“.

Som noget ganske unikt får du nu mulighed for, at møde den populære og kendte Michelin-kok Thomas Rode Andersen fra Kong Hans Kælder.

Jeg har lokket Thomas ud af sit køkken for en stund for, at fortælle dig hvorfor hummeren er den råvare der inspirer ham mest. Som en af de få, vil du på første hånd få en viden om hvad der gør hummeren enestående. Derudover får du også en indsigt i, hvad omdrejningspunktet er for Thomas når han arbejder med råvarer af højeste kvalitet.

Som noget helt exceptionelt har Thomas indvilliget i, at lave en ganske særlig middag til dig og de andre deltagere fra Sakana. Han vil tilberede hummeren på fire forskellige måder. Du får en enestående mulighed for, at få fire forskellige eksklusive smagsoplevelse med denne yderst delikate spise. Selvfølgelig skal du ikke snydes for lidt ost og noget sødt.

Læs mere om eventen her

Skriv en kommentar

20. april 2011

Event: Helle Brønnum Carlsens gastronomiske stjerner

Kom og mød den efterspurgte madanmelder Helle Brønnum Carlsen lørdag den 14. maj 2011. Helle holder en times foredrag om den æstetiske cirkel, et vigtigt redskab som er uundværligt i hendes arbejde. Under foredraget taler Helle om menneskets tre grundlæggende tilgange til verden:

1. Den analytiske
2. Den moralske/etiske
3. Den æstetiske

Alle tre elementer indgår i den æstetiske cirkel.

Eventen rundes af med hygge og lækker kaffe på Dag H.

Læs mere om eventen her og reservér en plads her 

Skriv en kommentar

6. april 2011

Anmeldelse: Økologisk æblemost med kant

I sidste uge besøgte jeg delikatesse butikken Løgismose . Der fik jeg fat i 2 flasker med økologisk æblemost der er fremstillet af Luscombe.
De 2 flasker er ganske unikke, den ene flaske indeholder æblemost med frisk ingefær og den anden æblemost med hyldeblomst.

Æblemost med ingefær
Det første der slår mig er den lidt kraftige duft af ingefær. Det skal du endelig ikke lade dig snyde af. Den friske ingefær fungerer rigtig godt med æblemosten. Balancen mellem de to er helt perfekt. En skøn æblemost med en smule kant i form af ingefæren. En interessant æblemost som jeg kun kan anbefale.

Æblemost med hyldeblomst
Æblemosten er ren og kraftfuld i smagen. Der er en rigtig fin balance mellem æblemosten og hyldeblomsten. Den er meget frisk i smagen og egner sig perfekt til en varm sommerdag. En meget velsmagende æblemost som jeg kun kan anbefale på det varmeste. 

 

Skriv en kommentar

31. marts 2011

Østrigs eksklusive dråber

I det seneste nummer af magasinet Gastro nr. 55 anmeldes forskellige hvidvine til en pris over 100 kr.

Hvidvinen Hochrain 2009 fra Østrig får som en af de få seks stjerner.
Vinen får følgende ord med på vejen.

Hans Hochrain 2009 har messingskær og er krydret, spændende og udfordrende med pære og hyldeblomst. Der er rieslingsk præcision og intensitet over den med litchi og kærlighedsfrugt.
På lette dansende tåspidser tripper den over tungen, forvirrende let og cremet på samme tid, mens der er honningagtig fornemmelse i eftersmagen, absolut uden sukker. En elegantier med vældig indre styrke.

Vinen kan købes til en pris 265 kr. hos www.osterreich.dk/

Skriv en kommentar

29. marts 2011

Du kan nå det endnu

I går aftalte jeg med Kontra Coffee at forlænge tilmeldingsfristen til eventen ”det sorte guld” til søndag den 3. april 2011.

Den 5. april 2011 afholdes eventen ”Det sorte guld” hos Kontra Coffee på Østerbro.
Du bliver taget med ud på en sanselig rejse, der byder på kortvarige ophold hos de førende kaffeproducenter i verdenen, hvor du får en ganske særlig viden om hvordan kaffebønner dyrkes og plukkes. Du kommer også til at høre om hvordan kaffebønner forarbejdes og ristes.
Rejsen sluttes med unikke smagsoplevelser, hvor du smager på 6 forskellige kaffer der alle har deltaget i ”Cup of Excellence”.

Læs mere om eventen her

Der er KUN 5 ledige pladser tilbage, så skynd dig at reservér en plads nu

Skriv en kommentar

23. marts 2011

Derfor er ”Cup of Excellence” din kvalitetsstempel

Cup of Excellence er den fineste pris, der uddeles en gang om året til kaffer af højeste kvalitet.
Det er nationale og internationale kaffeeksperter der har ved en længere udskildningsløb, duftet og smagt sig til de vindende kaffer.

Gå ikke glip af denne herlige chance, hvor du får mulighed for at smage 6 forskellige kaffer, der alle har deltaget i “Cup of Excellence”.
Kaffesmagningen er en del af eventen “Det sorte guld” der afholdes den 5. april 2011 hos Kontra Coffee på Østerbro.

Vi starter med en times foredrag, hvor du høre om verdens fineste kaffer. Du får en unik viden om landene der producere kaffer, dyrkningsformen og hvad der skal til for at dyrke kaffebønner af højeste kvalitet. Du kommer selvfølgelig også til at høre om plukning, forarbejdning og ristning af kaffebønner.
Derefter tager vi hul på en time sanselig og velduftende smagning, hvor du på første hånd ser hvordan Kontra Coffee brugger kaffe af højeste kvalitet.

Der er kun 6 dage tilbage til tilmeldingsfristen. Vil du ikke gå glip af denne ganske særlige event, så reservér en plads her

Læs mere om eventen her
Læs AOK’s anmeldelse af Kontra Coffee her
Læs hvad du får du af et års medlemskab

Fik jeg nævnt at du får en goodiebag!

Skriv en kommentar