22. april 2013

Mad & Bolig nr. 5 er nu på gaden med et unikt tema om det japanske køkken

Jeg har skrevet min første artikel om det japanske køkken til det eksklusive magasin Mad & Bolig. Ikke nok med det, du finder 6 velsmagende opskrifter og lækre madbilleder på retter, som du ikke kan få på nogen af de danske sushi restauranter. Vent ikke for længe, skynd dig ned i kiosken og købe et eksemplar for din nabo.

Skriv en kommentar

10. april 2013

Nomineret til oplevelsesprisen 2013

Yes, mit sushi kursus er blevet nomineret til oplevelsesprisen 2013.
Hvis du har lyst til at hjælpe mig med at komme i finalen, så må du meget gerne dele denne mail og gå ind på http://oplevelsesprisen.dk/ og nominere mig. Du skal stemme på mig inden den 11. april. Så skynd dig, der er kun 1 dag tilbage.

Du kan læse mere om mine sushikurser her

Tusind tak for hjælpen:-)

Skriv en kommentar

2. april 2013

Hemmeligheden bag japanernes høje levealder

Japanerne er den befolkning i verden der lever længst, og det er ikke helt tilfældigt.

Deres kost består primært af fisk, kød, soja, ris, grønsager og grøn te i uanede mængder.

Japanerne har en meget detaljeret viden om de enkelte råvarer og deres egenskaber, en viden der munder ud i et utal af delikate og velsmagende retter, der gavner helbredet feks. ved at afgifte kroppen.

I de fleste europæiske hjem består et aftensmåltid af en enkelt hovedret med forskellige slags tilbehør.

Japanerne har en ret interessant madkultur, et aftensmåltid består af mange små retter, som dækker hele kostpyramiden.

Ved dagligt at spise råvarer fra hele kostpyramiden, får japanerne alle de mineraler, proteiner og vitaminer som kroppen har brug for.

Denne unikke viden er selvfølgelig ikke forbeholdt japanerne.
Lørdag den 4. maj afholdes eventen ’Foredrag og middag på japansk’, i den japanskejet restaurant Sukiyaki på Vesterbro.

Eventen starter med et unikt foredrag, der afholdes af en herboende japaner.

I korte træk;

  • Du får en ganske særlig viden om det japanske køkken, som består af mange stilarter såsom et vegetarisk køkken der udspringer af de buddhistiske templer, retter der udspringer af tecermonien, nudelretter, gryderetter, bentobox og mange flere.
  • Du får en indsigt i, hvad der gør det japanske køkken til et af de sundeste i verden.
  • Du får en unik indsigt i, hvordan en autentisk japansk menu sammensættes, og hvilke kriterier der skal være opfyldt før en menu betragtes som god.

Inden der serveres en unik 9- retters tastingmenu, som de færreste har smagt, får du en demonstration af den populære stegeplade teppanyaki.

Deltag i denne spændende event for kun 395 kr.

Læs mere om eventen her og reserver en plads

Skriv en kommentar

21. marts 2013

Anmeldelse af den nye ost Galbani Taleggio D.O.P. – den perfekte smelteost

Jeg har rigtig gode nyheder til alle dem, som er vilde med smeltet ost på deres pizza, lasagne, moussaka, pastaret mv.
For en uge siden lancerede Lactalis osten Galbani Taleggio D.O. P i Danmark.

En ost der er meget delikat, blid og rund i smagen. Osten har lidt smag uden at blive for kraftig, og konsistens er en anelse blød. Den kan kun fås i oste butikker.

Hvis du også tilhører den gruppe, der er meget træt af de forskellige slags oste toppings der kan købes i supermarkederne og, som aldrig har set skyggen af ost. Så kan jeg kun anbefale at lægge vejen forbi en osteforretning.

Lige den dag, blev der i Inco budt på mange forskellige lækre oste smagsprøver såsom italienske parmesanoste, mellemlageret emmentaler, ost lavet på fåremælk mv. Nedenfor finder du et par stemningsbilleder.

Her ses bl.a. blå skimmelost og emmentaler der kan kun fås i ostebutikker.

Her ses bl.a. forskellige slags parmesanoste og oste lavet på fåremælk. Ostene kan kun købes i SuperBest.

Skriv en kommentar

20. marts 2013

Kommende events i 2013

Sakana – Club Gourmet har allerede nu programsat følgende events;

5. maj. 2013:   Foredrag og middag på japansk
13. juni 2013:  Foredrag – Dansk økologisk gourmetkød
Aug. 2013:      Foredrag – Havets funklende diamanter
Okt. 2013:       Foredrag og middag med Thomas Rode Andersen

Læs mere om de forskellige events

Skriv en kommentar

28. februar 2013

Ny Bocuse d’Or kandidat og interview med Rasmus Kofoed

I går var jeg i Bella Center hvor jeg oplevede udvælgelsen af den nye kandidat til Bocuse d’Or.
Teamet i år for den mad som finalisterne skulle tilberede var lam, løg og røg.

1. plads Kenneth Hansen (til højre) og Bocuse d’Or kandidat

Kenneth Hansen’s vindermenu


2. plads Brian Hansen

Brian Hansens menu


3. plads Daniel Kruse

Daniel Kruses menu


Interview med Rasmus Kofoed

Lige inden finalisterne var klar til servering, fik jeg en sludder med Rasmus Kofoed om udvælgelsen af kandidat ved Bocuse d’Or i Danmark.

I år har man valgt at afholde konkurrencen under Food Fair i Bella Center, og det har betydet at finalisterne har haft meget mindre forberedelsestid op til konkurrencen end normalt.
I år har finalisterne kun haft 2 måneder, men til gengæld har kandidaten 2 år til at forberede sig i inden det går løs i Lyon.
Normalt skal finalisterne lave 2 fade under konkurrencen, men pga. af den korte forberedelsestid har Akademiet Bocuse d’Or Danmark besluttet at finalisterne kun skulle lave ét fad.

Finalisterne der deltager i konkurrencen er ofte blevet anbefalet til at stille op, men inden man når så langt, skal man lave en menu som skal sendes til Akademi Bocuse d’Or, som så vurderer om man opfylder kriterierne. Ellers er det kutyme at vinderen af titlen Årets Kok deltager i konkurrencen.

Kenneth Hansen som er den nye kandidat, skal til næste år deltage i europamesterskaberne i Stockholm, hvor han skal forsvare den danske titel inden han kan gå videre til VM i Lyon i 2015.

De sidste tre dommere

Skriv en kommentar

26. februar 2013

Årets kok 2013

I søndags var jeg i Bella Center, hvor jeg fulgte den meget spændende konkurrence Årets Kok. Finalisten som jeg heppede på var Kristina Wolf som fik en flot 3. plads.

1. præmie: Michael Miv Pedersen

2. præmie: Ninna Bundgaard Christensen fra Comwell Kolding.

3. præmie: Kristina Wolf fra Restaurant Geranium i København.

Kristina Wolf og hendes assistent Anders Poulsen.

Kristina Wolf er næsten klar med hovedretten.

Nogle af dommerne – her i blandt min gode klassekammerat Rasmus Kofoed.

Dommerpanelet: Rasmus Kofoed, Adam Price, Bo Jacobsen, Thorsten Schmidt, Per Hallundbæk, Anita Klemensen og Per Mandrup.

Finalister og assistenter

Finalister og assistenter

Skriv en kommentar

21. februar 2013

Gavekort til gourmetevent

Du har nu mulighed for at overraske en veninde, ven, kæreste, kollega eller en familiemedlem med et gavekort til en eller flere af vores gourmetevents. Det er ret nemt, du tilmelder dig og betaler for en event via hjemmesiden, sender efterfølgende en mail til info@sakana.dk, hvor du oplyser deltagerens navn.
Vi udstedet gavekort med det samme og sender den direkte hjem til dig med posten.

Ja, vi udsteder gavekort til alle events.

Skriv en kommentar

29. november 2012

Julemarked på Højbro plads

I går lagde jeg vejen forbi julemarkedet der ligger på Højbro Plads, som kan besøges frem til den 23. december.

Udover at se meget hyggeligt og indbydende ud, så skilte nogle af boderne sig ud. For nogle af de tyske jule specialiteter havde gjort deres indtog.

Jeg lagde speciel mærke til denne bod, som sælger tysk snebolde i alle afskygninger. En bold der er lavet af en slags kleinedej, fyldet indeni er marcipan og glasuren er lavet af forskellige slags chokolader, krymmel og andet sødt.

Jeg havde desværre ikke lige kontanter på mig, så jeg fik ikke smagt en af dem.
Hvis man er på udkig efter noget der er lidt mere spræl i end en klassisk kleine, kunne en snebold være et godt bud.

Skriv en kommentar

27. november 2012

Foredrag om champagne og smagning

I onsdags i sidste uge afholdte Sakana – Club Gourmet eventen “Champagnens gyldne dråber”.
Da det ikke var muligt for alle interesserede at deltage, følger her nogle billeder fra eventen.

















Læs mere om de forskellige events her

Skriv en kommentar