13. juni 2011

Hvad har økologi tilfælles med Zoologiske Have?

Med jævne mellemrum får vi tudet ørerne fulde med, hvor sundt det er at spise økologisk.
I de fleste hjem har økologiske fødevarer efterhånden fundet deres faste plads i køleskabet. Jeg tror dog det er de færreste (med mindre du har dit eget landbrug) der spiser 100 % økologisk, det er de danske supermarkeder slet ikke gearet til. I de større byer, skal du virkelig lede længe efter specialbutikker, der udelukkende sælger økologiske fødevarer.

Der er et sted i kongeriget Danmark hvor der spises 100 % økologisk, og det er i Zoologisk have og det gælder både de store og de små dyr. Som en dyrepasser engang udtalte ”vi kunne da aldrig finde på at give dyrerne andet end økologisk foder”.

Hmmm, det giver lidt stof til eftertanke især i øjeblikket, hvor det vrimler med sygdomsfremkaldende bakterier i grønsager som du kan dø af. Jeg får helt lyst til at spørge Zoologisk have, hvilke gårde/producenter de samarbejder med?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *