Sakana Supper | Sakana

23. juni 2014

Kold avokadosuppe med sprødristet bacontern

Jeg elsker avokadoer i alle afskygninger, og jeg kan ikke få for meget. Her forleden lavede jeg denne skønne suppe. Her følger opskriften.

3 modne avokadoer
saft en ½ citron
½ tsk. salt
1 dl. madlavningsfløde 8%
1 pkt. Bacontern
1 liter vand
2 hønsebouillon terninger
Peber

Avokadoerne pilles ud af skrællen, skæres i grove stykker og kommes i en blender.
Den halve citron presses og saften hældes i blenderen.
Bacontern ristes til de har fået en gylden farve, og lægges på et stykke køkkenrulle.
En liter vand koges og 2 bouillonterninger opløses.
Et par deciliter af bouillonen hældes i blenderen, og ingredienserne blendes til cremet masse.
Resten af hønsebouillonen hældes i en gryde. Madlavningsfløden og avokadomoussen kommes i og røres sammen.
Suppen krydres med lidt salt og peber.
Suppen varmes kortvarigt op, den må endelig ikke koges for så begynder den at skille.
Suppen sættes til afkøling, og lige inden servering drysses lidt bacontern henover suppen.

Skriv en kommentar

20. maj 2014

Fransk løgsuppe

Her om efteråret/vinteren elsker jeg at spise dampende varm fransk løgsuppe. Det er en hurtig og nem opskrift som altid smager godt.

Jeg har brugt følgende ingredienser:

5 løg
3 hvidløg
2 dl. hvidvin
1 spsk. paprika
1 liter oksebouillon
lidt majsolie
Skivebrød
Ost
salt og peber

Løgene snittes og svitses i lidt olie til de er gyldne. Hvidløgene presses, paprika og hvidvin kommes i gryden og røres.
Efter et par minutter kommes oksebouillon i gryden og suppen koges videre i 10 minutter. En skive brød ristes i ovnen til den er gylden. Herefter lægges lidt ost på brødet, som smeltes i ovnen.

Skriv en kommentar

6. maj 2014

Suppe med hvide bønner og blåmuslinger


1 net blåmuslinger
1 løg
1 fed hvidløg
1 l. hønseboullion
½ spidskål
½ squash
180 gram hvide bønner
håndfuld bredbladet persille
håndfuld koriander
salt og peber

Bønnerne udblødes i 10 timer og koges i let saltet vand i 30 minutter.
Løget og hvidløget snittes fint, og svitses til de har fået en gylden farve.
Hvide bønner og hønseboullionen hældes i gryden og koges i 10 minutter.
Spiskålen snittes fint, squash skæres i mindre stykker, blåmuslingerne skrubbes, persille og koriander snittes i mindre stykker.
3 minutter før servering, kommes muslinger, squash, spidskål, krydderurter i gryden.
Retten smages til med lidt salt og peber.

 

 

Skriv en kommentar

12. februar 2013

Thaisuppe med kylling

I sidste uge var jeg rigtig syg, det var for anden gang i løbet af 1½ måned.
For at komme hurtig på benene, lavede jeg denne suppe der på meget kort tid aktiveret mit immunforsvar.

Her følger opskriften

500 gram kyllingefilet
1 chili
2 citrongræs
2 dåser kokosmælk
1 lime
1 Squash
1 pk. Champignon
koriander
2 spsk. Olie
3 hvidløg
4 dl. hønsebouillon
1 bd. Forårsløg
salt og peber

Kyllingefileterne skæres i mindres stykker og steges i en gryde i ca. 5 minutter:
Hvidløg og chili snittes fint og kommes i gryden, sammen med citrongræs der halveres, kokosmælk og hønsebouillon. Retten simres i 15 minutter.
Salt, peber og frisk presse limesaft tilsættes retten.
Squash, forårsløg og champignon skæres i grove stykker, og tilsættes sammen med frisk koriander retten lige inden servering.

Skriv en kommentar

4. januar 2012

Græskarsuppe med Østershatte og parmesan

Jeg er vild med græskarsuppe, og her forleden lavede jeg en stor portion, så jeg også havde til dagen derpå efter nytårsaften. Den blev vild god, så her kommer opskriften.
2 små butternut græskar
ca. 1 liter Andeboullion
1 løg
Madlavningsfløde 4%
Muskatnød
1 pt. Østershatte
Parmesanost
Salt og peber

De 2 butternut græskar skraldes, kerne fjernes og skæres i grove stykker. Løgene snittes og svitses i en gryde til de er gyldne.  Græskarstykkerne hældes i gryden og koges i andeboullionen (en rest fra juleanden) til de møre. Det hele blendes til en ensartet cremet konsistens. Lidt revet muskatnød og en sjat madlavningsfløde hældes i suppen. Suppen smages til med salt og peber.
Svampene skæres i grove stykker og steges til de er gyldne. Parmesanflager laves med grønsagsskræller. Svampene anrettes i midten af den dybe tallerken, suppen hældes i og parmasan skiver anret som man selv synes.

Velbekomme !

Skriv en kommentar

13. november 2011

Tom Yum suppe – den perfekte suppe mod forkølelse

Denne meget velsmagende og stærke thailandske suppe er den perfekte medicin mod en omgang forkølelse.

Opskrift
1 liter hønsebouillon
1 citrongræs
3 kaffir limeblade
4 hvidløg
1 rød chili
3 spsk. fiskesauce
150 gram shiitake svampe (evt. tørret)
1 spsk. lime saft
1 bundt friske koriander
1 dåse kokosmælk
12 tigerrejer (frosne)
2 bok choy
12 cherry tomater

Tigerrejerne tøes forsigtig op i skål vand. Shiitake svampe lægges i blød i ca. 15 minutter og skæres efterfølgende i skiver. Citrongræssen knuses og skæres i grove stykker. Hvidløgene presse og chilien snittes fint. Bok choy vaskes og skæres i grove stykker. Hønsebouillonen hældes i en gryde og varmes forsigtig op. Tilføj citrongræssen og lad suppen simre i 1-2 minutter. Tilføj hvidløg, lime saft, fiske sauce, kaffir limeblade, chili og svampene og lad det simre 1-2 minutter. Tilføj tigerrejer, kokosmælk og cherry tomater. Lige inden supper skal serveres tilføjes bok choy og friske koriander. Herefter smages suppen til med salt eller lidt fiskesauce og voila.

Skriv en kommentar

31. juli 2011

Ramen: Sund og nærende aftensmad på 10 minutter

Jeg elsker japanske nudler.
Det er verdens nemmeste mad at tilberede. En pakke friske sobanudler med seasoning, lidt lys japansk soja og rester fra køleskabet. Vupti, så har du en skål duftende velsmagende nudelsuppe.

Skriv en kommentar