17. juli 2012

Frisk figen med parmaskinke og honning

I sidste uge var jeg i Sydfrankrig hos mine forældre.

På deres grund har de mange figentræer, et af dem, et meget stort et står lige ved huset.

Træet giver rigtig mange figner og mens jeg var der, var 2 af fignerne ved at blive modne. Dem plukkede jeg selvfølgelig, og det lykkes mig transportere dem til Danmark uden, at de blev mast.

Inspireret af det gode vejr og de friske figner, lavede jeg denne lille forret her i weekenden.

3 skiver parmeskinke
1 figen
lidt blomsterhonning

Parmaskinken anrettes på en tallerken. Fignen skæres i mindre og aflange stykker og placeres lidt tilfældigt på parmaskinken. Lidt honning hældes i en tynd tråle henover retten.

Velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *